Svømning 2008 / 2009
Opdateret 20. maj 2009
Igen i år - Aquaspinning. Nye hold starter 5. september 2009. Læs mere her.
Der indbydes snart til svømning sæson 2008 / 2009
Da Silkeborg Kommune ikke vil åbne op for mere klubtid i vore 2 svømmehaller er det heller ikke for den kommende sæson lykkedes os at få forbedret vore vilkår for motions og familie svømning. Så for den kommende sæson ser situationen derfor således ud:

Silkeborg Højskoles Svømmehal:
Lørdag fra kl. 08:00 – 10:00 har vi tildelt halvdelen af det store bassin, samt halvdelen af det lille bassin. Som i de foregående år, er den anden halvdel af bassinerne tildelt Motion og Tri klubben. De 3 baner, vi har til rådighed i det store bassin, er forbeholdt de voksne. For forældre, der gerne vil over at svømme, men er afskåret herfra på grund af mindre børn, er der mulighed for at tage børnene med og lade dem muntre sig i det lille bassin. Alle, naturligvis også børnene, skal have gyldigt medlemskab af Firmaidræt Silkeborg.
Vi skal henlede opmærksomheden på, at voksen regnes fra 15 år og opefter, og på grund af de knebne pladsforhold er det kun i tilfælde af meget god plads i det store bassin, at det vil blive tilladt ”svømmedygtige børn” at få rigtig svømmetræning.
Den tildelte tid i Højskolens svømmehal inddeles i 3 moduler á 40 minutter.
Det henstilles til klubbernes kontaktpersoner at informere deltagerne om, at det store bassin, som nævnt ovenfor, er forbeholdt de voksne, mens børnenes plads er i det lille bassin, og at forældrene selv har ansvar for opsyn med deres børn.

Aktivitetskontingent for sæsonen 2008 / 2009 på Højskolen: Voksne kr. 190,- / Børn kr. 95,- (1 – 14 år)
Svømmehallen Svømmecenter Nordvest:
Mandage fra kl. 15:00 – 16:00 hvor vi i lighed med de foregående år deler bassin med Politiets Idrætsklub.
Aktivitetskontingent for sæsonen 2008 / 2009 på Nordvest:
Voksne kr. 285,-
Fortsat varmtvandsgymnastik på Nordvestbadet mandag og tirsdag aften kl. 21 - 22
Døjer du med muskler og led eller har du ryg problemer er det godt at blive gennemarbejdet / smidiggjort og styrket i det varme vand. Dette får du atter mulighed for i den kommende sæson ved at tilmelde dig til vores tilbud. Det er nemlig igen lykkedes Firmaidræt Silkeborg at få tid i og ledere til varmvandsbassinet.
Aktivitetskontingent
Sep. - dec. 2008 i varmtvands bassinet: Kr. 360,-
Jan. - apr. 2009 i varmtvands bassinet: Kr. 360,-
Familiesvømning: (Senest opdateret efterår 2008)
Firmaidræt Silkeborg fortsætter det gode samarbejde med Ry Familie & Firma Idræt og kan igen i år tilbyde ”Familiesvømning”. Aktiviteten vil igen i år blive afviklet i Them Svømmehal med rådighed over Svømmebad, Helsebad og Sauna.
TIDSPUNKT: Søndage kl. 15:00 - 16:30. Med start søndag den 7. september 2008 og slut søndag den 7. december 2008.
ANTAL SVØMMEDAGE: 12 Dage. Den 21. September er svømmehallen optaget af forberedelse til ” Fest i vand ” og den 28. September er der ” Fest i vand ” og der er derfor ikke normal svømning
med undervisning, men gratis adgang. 12. Oktober er der lukket på grund af efterårsferie.
Tilbuddet omfatter mulighed for undervisning fra kl. 15:00 – 15:30 (Babysvømning – ” Plask & leg ” Ryg - & Brystsvømning m.v.)
Ca. kl. 15:30 opsættes banetov, så der bliver mulighed for, at motionssvømmere kan udfolde sig.
PRISEN: For efterårs sæsonen 2. september 2008 til 2. december 2008 vil udgøre:
Familie: kr. 890,-
Enkeltpersoner – voksen: kr. 395,-
Enkeltpersoner – børn: kr. 290,-
HUSK! Alle deltagere skal være personlig medlem af Firmaidræt Silkeborg i aktivitetsåret 2008 / 2009 ( Lyse grønne medlemskort Kr. 45,-)
Tilmelding skal ske senest 16. august 2008.
Yderligere oplysninger:
Valdemar Thomsen
Dalstrøget 31
8600 Silkeborg
Tlf. 86 82 90 65
E-Mail: valdemar@silkeborg-firmasport.dk |